1 måned siden
Opslag-ID: 15084380

Regnskabskonsulent søges til Nomia i Slagelse

Hurtige fakta

By:
Uspecificeret arbejdsplads, Slagelse
Omfang:
Fuldtid
Opgavetype:
Rekruttering
Startdato:
Hurtigst muligt
Andre:
Fuldtid

Er du skarp inden for regnskab og bogholderi, og drømmer du om en fremtid som regnskabskonsulent i en virksomhed med spændende udviklingsmuligheder? Er du vant til at have mange bolde i luften, og er du en selvstændig samt ansvarlig type? Hvis du kan svare ja til ovenstående, er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

På vegne af Nomia leder Academic Work i øjeblikket efter en regnskabskonsulent til deres kontor i Slagelse. Nomia har vokseværk og leder derfor efter en ny ansvarlig og kvalitetsbevidst kollega. Hos Nomia er dagligdagen præget af bogføring samt kundekontakt, og du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje.

I denne rolle bliver du tilbudt stor fleksibilitet samt frihed under ansvar. Da Nomia er en travl organisation, er det vigtigt, du har et godt erfaringsfundament at trække på, så du relativt let kan træde ind i rollen.

Du vil blive en del af et engageret og dedikeret team på ca. 10 konsulenter, hvor du vil kunne finde en masse in-house ekspertviden. Hos Nomia gøres der en dyd ud af, at medarbejderne trives og er i balance, hvorfor dette er inkorporeret i virksomhedskulturen samt værdierne.

Du bliver tilbudt

  • Stor indflydelse på din egen hverdag samt stor fleksibilitet
  • God kantineordning
  • Gode udviklingsmuligheder - både personligt og fagligt
  • Personalegoder, såsom massage- og fitnessordning
  • Godt socialt miljø og en inkluderende kultur

Arbejdsopgaver

  • Digital bogføring
  • Løn
  • Ad hoc-opgaver

Vi søger dig, som

  • Du skal have erfaring med digital bogføring samt håndtering af kunder
  • Det er et krav, at du har erfaring med e-conomic
  • Du skal kunne kommunikere på højt niveau på både skriftligt samt mundtligt dansk
  • Du skal have kørekort B, da du til tider skal ud til kunder

Som person er du

  • Kommunikativ
  • Kvalitetsbevidst
  • Selvkørende
  • Problemløsende

Yderligere information

  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Fuldtidsstilling (35 timer om ugen)
  • Lokation: Slagelse
  • Løn: Efter kompetencer

Kontaktoplysninger: Denne rekrutteringsproces udføres af Academic Work. Det er en anmodning fra Nomia, at alle spørgsmål vedrørende stillingen håndteres af mirjeta.elmazi@academicwork.dk.

Vores udvælgelsesproces er kontinuerlig, og annoncen kan lukke inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi har flyttet frem til screenings- eller interviewfasen.

Anden information

Nomia er et datterselskab til Dansk Revision, som de deler kontor med. De leverer digitale bogholderydelser til SMV’er i hele landet og er en franchisekæde. De har afdelinger i det meste af landet og har mere end 70 bogholdere fordelt på deres 12 kontorer.

Ansøg her!